Når man igennem rigtig mange år udelukkende har kørt i tankegangen "Find fem fejl" (eller rettere: tusind) ved sig selv, er det fantastisk at lære at rose sig selv og se ens styrker.

Mine største styrker og det specielle ved mig ser jeg selv som:

- min ærlighed og åbenhed. Jeg siger tingene ligeud, som de er, og kalder en lort for en lort. Selv "underlige/unormale" ting ved mig selv står jeg ved og tør sige højt. Alene på dén baggrund gør jeg en forskel for mange.

- min stædighed og viljestyrke. Før i tiden brugte jeg de egenskaber negativt, men nu bruger jeg dem positivt til at opnå alt det, jeg vil.

- at jeg tør gå mod strømmen og være lidt "speciel". Jeg gør ikke længere BARE noget - jeg skal VILLE det!!

- min evne til at se andre, give forståelse, empati og støtte.

- jeg møder alle med et åbent sind og på en ikke-dømmende måde.

- at jeg tør vise min sårbarhed.

Hvad siger andre om mig og mine styrker? (jeg har spurgt på Facebook). Bl.a. fik jeg disse kommentarer:

- hudløs ærlighed. Fortæller af historien alle kan lære af.

- ærlighed er bestemt din styrke. Din kampgejst, livsglæde og vilje er smittende.

- du er en ildsjæl, der brænder for det, du tror på og gør noget ved det!

- du favner så bredt og er så dejlig uselvisk. Samtidig er du typen, der tager dine knubs i livet, men du rejser dig op igen - stærkere og klogere.

- du "går ind i folk med træsko på".

- du tør stå ved, hvor du kommer fra, og du ved, hvor du vil hen, hvilket er en inspiration. Du er rummelig og en "storesøster" for alle.

- du kan få én til at føle sig forstået og til at føle, at man ikke er alene. Du motiverer frem for at presse på.

- generøs med dit engagement og din tid, energi og opmærksomhed. Overskud til andre. Kan se ud over din egen næsetip.

- stærk. Utrolig stærk.

- en levende engel.

- autentisk, lydhør.

- stærk, fighter, bestemt, modig.

- åben, ærlig og meget nærværende.

- omsorgsfuld, hjælpsom, hyggespreder, humørbombe, har et varmt hjerte.

- rummelig, empatisk, imødekommende, betænksom, trofast.

- en mælkebøtte (kan gro op gennem asfalten plus spreder mange frø).

- målrettet, ambitiøs, intelligent.

- en ener. Du er unik og en stjerne.