Navn: Mille Eigard Andersen
Født: 15. august 1979
Uddannelse: Sexolog (uddannet hos Joan Ørting)
Job: forfatter, foredragsholder, sexolog og underviser på Joan Ørtings sexologuddannelse på modulet "Forholdet mellem krop og psyke". Er desuden rådgiver for pårørende og behandlere til spiseforstyrrede.

Jeg brænder for:

- at skrive. Jeg elsker det! Indtil nu er det blevet til tre bøger, som du kan læse om under "Mine bøger". Der vil helt sikkert komme flere bøger fra mig!

- at få kvinder til at blive bedre til at mærke og følge deres LYST mht. sex, kærlighed, karriere og mad i stedet for at lade sig styre af "bør", "skal" og "frøken pæn-pige". Og for at slippe slanketyranniet og i stedet slutte fred med sig selv og sin krop. Man kan sagtens holde sig slank uden fanatisme. Man skal samarbejde med kroppen i stedet for at modarbejde den. Hvad er KONTROL bagfra?: LORT NOK!

- at gøre en forskel for spiseforstyrrede. Motivere til at turde slippe kontrollen og leve livet. At få pårørende og andre til at forstå, hvordan det er at være styret af mad og destruktivitet, og hvordan man bedst hjælper. At råbe op så der sker ændringer mht. behandlingsmetoderne og i det hele taget muligheden for at få hjælp og blive taget seriøst. 

Min fortid:

Jeg har selv været hele møllen igennem med anoreksi, overdreven motion, overspisning, bræk, afføringspiller, underlige regler og ritualer, selvhad, et ekstremt dårligt selvværd (jeg har følt mig lige så lidt værd som en hundelort), søvnproblemer, koncentrationsbesvær, og jeg har kæmpet med at få hjælp hvilket blot resulterede i indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Rigtig hjælp fik jeg først, da jeg selv opsøgte en psykolog og selv betalte for min behandling. Derudover har en trafikulykke hjulpet mig - jeg blev kørt ned i august 2007, fik ødelagt mit venstre ben og måtte gå med krykker i 5 måneder, hvilket var et wake-up-call for mig (men det er et svært råd at give videre: "bliv kørt ned! Det hjælper!"). Min uddannelse til sexolog har fået mig til at konfrontere mig med min krop og min seksualtitet, og det har gjort, at jeg endelig har "fundet hjem" i mig selv. Men jeg skal fortsat arbejde på at holde fast i de gode ting for mig selv og blive ved med at udvikle mig fremad.

Mange vurderer, hvor "rask" en spiseforstyrret er ud fra vægten. Men nej, man kan ikke vurdere en fis ud fra vægten. Man kan være fuldstændig forskruet i hovedet, selv om vægten er normal. Hvis det er anoreksi, man har, begynder den allersværeste kamp faktisk først, når man ser "rask" ud (er normalvægtig).
I det hele taget kan jeg ikke lide at bruge ordet "rask", for hvad vil det sige? Jeg vil hellere kalde det at blive FRI. For hvis man - som mig - har været spiseforstyrret i rigtig mange år, kan det bølge op og ned i lang tid "efter", og det er mere en FRIHED, man føler, når man ikke er styret af det destruktive. Men kommer der for meget "kaos" omkring én/noget der kan tricke, kan man føle, at friheden bliver indskrænket igen. Så kan de "gode gamle vaner" blusse op igen - men man bliver stærkere og stærkere til at tackle det og genvinde friheden igen.